Skotland - tirsdag den 12. september 2017
Old Man of Storr
Selv om vi undgår et natligt toiletbesøg, har det været en urolig nat. Vi har fået placeret teltet på en skråning, så vi rutsjer lidt i løbet af natten. Det er ikke nogen god ide, at komme for meget i klammeri med teltdugen, for så bliver der fugtigt i teltet.
Jørn mener, at kl. 6:30 er alt for tidligt, så jeg sætter mig op og får skrevet lidt dagbog.
Ved 8 tiden er der liv i de to andre og der bliver arrangeret en intermistisk gang morgenmad med toastbrød, ost, skinke og friskbrygget kaffe. Campingpladsen har ingen faciliteter til at lave mad eller sidde ned og spise. Det er en meget skrabet udgave af en campingplads.
Solen begynder at kigge frem og alt det klamme i teltet kan begynde at dampe lidt af.
Morgenmadens planlægningsmøde er hurtigt overstået. Jan har tilrettelagt en tur ca. 10 km. nord for Portree ved en klippeformation, der hedder The old man of Storr.
Vi er åbenbart ikke de eneste, der har fået den ide, for en parkeringsplads ved stiens begyndelse er overfyldt og et par hundrede meter op af vejen holder der også biler.
Stien op til klippeformationen ligner en motorvej. Så mange mennesker har vi aldrig set samlet i Lake District!
Heldigvis er der en sti, der fører væk fra hovedstien. Den er lidt længere men her har vi fred og ro fra alle de andre. Vi kan se klippeformationerne højt oppe over os. De er delvist indhyllet i skyer.
Efterhånden som vi får kæmpet os opad på stien, kan vi se, at der bliver færre skyer rundt om klipperne. På et tidspunkt er vi tilbage ved hovedsporet og mylderet af mennesker. Det er helt vildt, hvad der begiver sig ud på sådan en tur. Teenagepiger i pænt tøj, med makeup og håret sat op vælter op af det fugtige græs og uuh - får hænderne gjort beskidte. Der er folk i alle aldre og med mange slags tøj - og fodtøj.
Efterhånden når vi op til klippeformationerne og skyerne er væk. Smukt og fantastisk vue.
Jan og Jørn får hurtigt guidet os ud på et spor, som ikke ret mange andre følger, så efter lidt tid har vi atter det hele for os selv. Dejligt og fantastisk flot.
Vores kameraer arbejder på overtid. Til sidst foreslår Jørn, at vi skal holde en pause og der bydes på chips, cola og en rom. Vi får dog kun lov at sidde et kvarter, før skyerne atter lukker sig omkring os. Det blæser op og begynder at småregne. Vi må hellere få gang i fodtøjet igen, så vi ikke går helt kolde.
Nedstigningen af den alternative rute giver en fantastisk udsigt ned over det lavere område, vejen og de mange søer under os. Vi skal træde varsomt, for der er stejlt.
Undervejs møder vi en australsk familie, hvis forfædre hed Kristensen og var fra Jylland. Jeg kunne trøste dem med, at der nok er en halv million danskere med det efternavn.
Regnen tager til på vej ned og vi bliver pænt våde. Til sidst klarer det dog så meget op, så vi når at dryppe af, inden vi når helt ned til bilen.
Det er imponerende, at på trods af regnvejr, så vælter det op af stien med vandrere, der skal op til klippeformationen. De lader sig ikke sådan gå på.
Vi er først på eftermiddagen, så vi beslutter at køre ned til Portree, parkere bilen og gå lidt rundt i byen - når vi har fået frokost forstås.
På et torv finder vi en Inn, der serverer de samme ales fra Sky og Punk IPA, som vi smagte et andet sted dagen før.
Ledsaget af en stor portion haggish til Jan og mig - og en fish and chips til Jørn, glider hvad som helst ned. Haggish smager faktisk rigtig godt!
Vi defilerer lidt rundt i byen, besøger turistinformationen og Jan hilser på Henry, en af de chauffører, han kører med, når han er på tur herovre.
Så er det tid at få bilen hjem på campingpladsen. Jørn tager sig et varmt bad, mens Jan og jeg får en eftermiddagslur.
I dag når vi bussen ned til Portree. Det går dælme stærkt ned af den smalle kringlede vej. Turen tager under 10 minutter. Så er vi tilbage ved byens centrum, hvor drengene går målrettet efter en pub, vi ikke har frekventeret endnu.
Her serveres Black Skye. Den smager rigtig godt. Etiketten fortæller, at der er brugt oatmeal og honning. God, men den slår ikke klassikkerne fra Lake District.
Lige ved siden af pubben ligger en italiensk restaurant, hvor vi bestiller pizza. Det er en kærkommen afveksling fra pubmaden.
Lidt shopping i Coop og så hjemad. Skal vi lige tage en øl på vejen hjem? Nej, beslutter vi os for, for på trods af, at den besøgte pub har masser af haner, vil de kun servere flaskeøl. Det er ikke særlig sent, men de er nok ved at lukke.
De to andre kyllinger prajer en taxa tilbage til campingpladsen. Mine ben er lige indstillet på at gå, så det holder jeg fast i
Da jeg kommer tilbage til campingpladsen, er de to i gang med underholde en flok unge mennesker med deres røverhistorier. Dem har jeg hørt, så jeg kravler i posen til en nat som de andre. Lidt regn, hosten og lidt venden og drejen i posen samt noget søvn.
